58 / 312
J
ohannes
B
r u n
.
_ ^
sa„de moder.
« A
n e
,
tag den bedste, røde regnhatten, for
denne er saa styg.»
«Nei, madam,» svarede
A
n e
,
«den saag
eg
L
u c i e
gaa med; hun holdt den saa godt over katten, som
sad i ganglygten.» «Nei, Gud trøste mig!» udbrød da moder,
« L
u c i e
er rent gal n u ; hun generer sig ikke det rrnndste to-
at tage i brug alt det bedste, vi har.
Og saa alle disse p
kers katte, som hun drager til huset.
Nei, jeg ved1 san
ikke mer, hvad vi skal giøre med hende.»
R o l f s ™ t o g o ^
oe svarede:
«Aa madame
J
o h a n n e s e n
,
behold
»
her finder de nok selv sin føde, for her er svært ™ g e
i dette gamle hus, og det er ogsaa synd at negte
L
u c i e
denn
uskyldige fornøielse.»
Jeg kan vistnok takke
R
o u e s e n
,
ford
k g Slap for straf denne gang, saavel som ogsaa fader
Han
fik historien, da han kom h¡em, og han bad
o a sagde
at moder dog maatte forstaa,
j g
rørende kjærlighed for dyret, naar jeg;uds;rtte mig ft>r hen
vrede oa straf bare for at værne om katten.
D a 1 b
kom hjem temmelig slukøret med kat lygte o g je g n h a t, ^saa
vendte hun sig om, for at jeg lk e s u e s ’
af latter; fader lo saa meget han orkede.
«Stakke s b a r ^
T
l
l
i
Æ
S
Æ
b e m e r k n i n g
v a n d t i k k e m o d e r s b i f a l d ; h u n p a a s t o d , a t f a d e r o p m u n t i e
a l l e " " m o d e r t v d e ret, d a h u n s a g d e ,
a , j e g v a r b l e v e n
r e n t g a l s i d e n m i t b e k j e n d t s k a b m e d J
o h a n n e s
B
r u n
.
J e g v e d n æ s t e n i k k e e n e n e s t e d a g , d e n t , d
a t j k k e
J
o h a n n e s
o g o g j e g v a r s a m m e n o g h a v d e l ø j e r
D * ^
t r e f r i l u f t s l i v , b ø r n e n e f ø r t e p a a d e n tic
o
,
o m k r i n „
l e s i k k e k u n n e t g a a a n h e r p a a j s t l a n d i .
P
^
t T d.
r ^ Z X r
S i a n i a smaa-
piaerne i den alder alt længe har ageiet dame
en
kjendte heller ikke det mindste til blegsot og træthed.