Previous Page  53 / 312 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 53 / 312 Next Page
Page Background

5 °

pru

L

ucie

W

olfs

livserindringer

.

bemerkede, da hun saa mig som madame Rundholmen:

«Nei,

L

u c i e

,

det er jo madame

L

a s s

i Hollændergaden op

i dagen; du ligner hende jo af ansigt ogsaa med skjævt skil

i haaret, som hun brugte.»

Jeg følte mig smigret, og det

glædede mig, at hun kunde kjende hende igjen, da det jo

beviste, hvor tro min hukommelse var.

Jeg presenterede min

nye ven

J

o h a n n e s

B

r u n

for madame

L

a s s

;

hun som jeg

fandt stort behag i ham.

Hun gik ind paa at laane os sit

loft til at spille komedie paa; vi fik ogsaa laane klæder af

hende.

Blandt andet fik vi en gammel uniformsfrakke, som

hun havde til reparation; den var saa altfor stor til

J

o h a n n e s

,

at han næsten druknede i den og havde et ganske artigt

slæb.

Nu kom der fart i komedien.

J

o h a n n e s

overtog alt

besvæiet.

Jeg havde nu bare at digte og spille sammen med

ham. Vi forhøjede entréen til 4 skilling billetten, og vi havde

altid fuldt hus.

J

o h a n n c s

beundrede især min deklamation;

den stod han altid og nød.

Jeg kunde en mængde vers, som

jeg havde læit dels af vor tjenestepige, som var en levende

visebog, og dels af madame

L

a s s

.

Vi digtede sammen mange

rigtig vakre ting, ofte meget rørende, saa madame

L

a s s

græd

og snød sig, saa det stod efter.

«Ja, dokker to, trur eg, det

bliver nokke af, for dokker er ikje_som alle andre,» sagde

hun imellem.

Jeg var i den syvende himmel, og

J

o h a n n e s

ikke mindre.

J

o h a n n e s

var med paa theatret i «De syv militære piger»,

og nu overtalte han ogsaa mig til at være med.

Men det

blev kun for én gang; thi en af mine søstre var den aften i

theatiet, og til sin skræk opdagede hun mig blandt de militær­

klædte piger.

Dette rapporterede hun naturligvis til moder,

som straks paa det strengeste forbød mig dette og bemerkede

tillige.

«Ja, har

L

u c i e

været gal før, saa er hun nu ganske

umulig, for nu er hun kommet i kompagni med den vilde

gutten,

J

o h a n n e s

B

r u n

,

han, som

næsten ærgrer livet af

madame

H

e l l e m a n d

Denne hendes forargelse skulde jeg