![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0079.jpg)
76
fru
L
ucie
W
olfs
liv se r in d r in g e r
.
ellers faar du juling af
J
o h a n n e s
B
r u n
.
De, som nu vover
at pege paa Lucie, slaar han fordærvet; igaar gav han Frantz
W
e r n e s
en blodvasket kjæft; saa pas dig bare!»
Fra den tid
J
o h a n n e s
blev min ridder, blev jeg aldrig
mer forulempet af nogen af mine guttebekjendtskaber, da ingen
vovede at binde an med ham, der var bekjendt for sin styrke
og behændighed.
En god ven havde jeg i en gammel vægter til Korskirken
ved navn
L
a r s
R
a s k
; han havde den skjønneste sangstemme,
og jeg laa mangen gang vaagen om natten for at fryde mig
over hans sang; især tiltalte det mig, naar han med dyb
følelse sang: «Det var ved midnatstide, vor frelsermand blev
fød».
Man brugte nemlig endda den gamle skik, hvorover
H
o l b e r g
harcellerer, idet han s ig e r : «At de slyngler raaber,
at vi skal sove vel, men vækker os hver halvtime med sit
skraal.»
Paa en af mine turneer til Bergen generede dette raab
mig, saa det var mig umuligt at sove.
Jeg klagede til bor
germesteren, og vægtersangen blev indstillet.
En krakiliker skrev i den anledning i et . Bergens-blad,
at det var en underlig behandling, der blev udvist mod ber-
genske borgere;
«thi,»
sagde han,
«hvad vi i aarevis har
klaget over uden nytte, bliver øieblikkelig rettet paa, saasnart
en forkjælet skuespillerinde kommer til byen og behager at
ytre sit mishag.»
Da
L
a r s
vægter nok ikke var saa ganske ædruelig,
saa
blev han forflyttet fra taarnet til gaden.
Han havde sit væg
terhus tæt ved vor port.
Her havde jeg ofte om sommer-
aftenerne lange samtaler med ham; jeg sang viser for ham
og fortalte ham historier; han holdt meget af mig. Naar han
saa mig, blev han saa glad.
«Ok,» sagde han engang, «kaar
det e ’ synd i meg, at eg e ’ saa gammel, og du e ’ saa ung;
eg ville saa gjerne se, ka der bli’r af deg med tiden ; du har
et saa snurrigt hovety, og du e ’ saa fuld af kommers, saa