82 / 312
I BYEN IGJEN.
79
Jeg flytted’ lønlig trapperne,
jeg lagde tusind garn.
Madamer skreg bag kapperne:
«Er dette bra’ mands barn!»
Kort sagt, jeg blev en ung person
forfaren i intrige
og moden til en kondition
som Holbergs enepige.
Og der var meget at bestille hos den gamle herre den
gang- nu er han kommen i bronce dernede paa «Trianglen»
og har ligesom trukket sig tilbage fra forretningen; men i
min tid spankulerte han endnu omkring, hans aand var alle
stedsnærværende, det komiske gik løs, latteren laa ligesom et
smittestof i luften, vi indaandede ligefrem latterbakterier e ei
Vorherre maa vide, hvad de heder, de velsignede smaa tinge
ster som bringer smitte med sig.
Spillede vi komedie dengang? Ja, jeg skal saamen lk^e
kunne sige det, for liv og kunst gik sammen . et; v. sålede
-lige fra gaden og herop «in diesen heilichen Hallen
m„d
vort gode humør og lod det staa til med forvovenhe em-
festivitas.
Ved De hvad, det er en de,lig tid i kunaten,maar
man ikke ved, hvad man gjør, naar man anser det vigtiB
at faa den første polka paa et logebal end at staa heroppe
Thalias tempel og elske efter alle kunstens reglen
Og det
eiorde ieg
Jeg kunde bryde af midt i en elskovsscene her
oppe og styrte afsted med en dalers mulkt i ryggen for ikke
at komme forsent til første dans.
Mel. : Nei, intet
verden kan lignes
Ja, jeg var en pige, som virked’ i mit kald,
livet laa for mig og skinned’ som et bal,
og foden sig flytted’ i rhytmiske dans,
higende plukked’ jeg laurbærets krans.