81 / 312
fru
L
ucie
W
olfs
l ivserindr in ger
.
h j e r t e b a n k e n »
o g f l e r e .
Da
j e g n e t o p
h a r f a a e t m i g h e l e
p r o l o g e n s e n d t f r a hr. R
o l f s e n
,
v i l j e g h i d s æ t t e
d e n i sin:
h e l h e d .
P R O L O G .
Det er saa længe siden •— det biir vist nødvendigt, at
jeg presenterer mig.
Mit navn — nei, det er sandt, jeg er
født, det skulde jeg nok først fortalt.
Mel. ; Mangfoldig tak —
Jeg fødtes — ja, i hvilket aar?
Se, derom kan man stride;
men jeg er ikke født igaar,
det vil jeg la’ Dem vide.
Jeg fødtes i — mon det er nok
og tilfredsstiller tanken,
ifald jeg siger Dem — en bloc, —
det var i sparebanken.
Ja, dengang var jeg nok solid,
tænk, jeg mit hoved hælder,
alt i min første barndomstid,
til sparebankens kjælder.
Men hvad jeg nu takseret bli’r,
det ved jeg ei saa lige.
Er det et godt værdipapir
med underskrift — Lucie ?
Det brændte snart af kundskabstørst
i denne ædle tinding,
jeg folkets liv studerte først
paa Korskirkens alminning.
Da politivedtægterne
ei skulde skræmme nogen,
jeg dansede med vægterne
saa ofte de var vaagen.