HammerichEtLevnetsløb

Med min oldefader, J o h a n O t t o (1705 —1786),

blive efterretningerne først pålidelige, og en mer end

almindelig historisk sans hos familjens medlemmer, et

godt arkiv h ar gjort mig det muligt a t udarbejde en

sammenhængende historie af den indtil å ret 1852. Denne

„hammerichske familjebog“ er ikke fattig på anekdoter

og karakteristiske træk, der kan sætte os ind i tiden;

gennemset af min broder og renskreven i 3 exemplarer,

gæmmes den af ham og mig. Overleveringens bæ rere

var vor farfader Kaj Frederik, hans søster Anna E lisa-

bet, der under navnet „gamle ta n te “ levede i Køben

havn og nåede en høj alder, endelig vor fader Johannes.

Johan Otto, der i sin tid ejede adskillige teglværker

og et kalkværk i den om talte egn og ho ld t en mængde

folk i sit brød , giftede sig med en danskfødt pige,

M a r ia B a a c k , fra Nørre-B rarup i Angel, og hun blev

sjælen i huset. Enkelte af hendes slægt skal have faret

til orlogs i hollandsk tjæneste, og hendes søster var gift

med en hollandsk skibskaptajn. F ra deres bryllup havde

„gamle ta n te “ følgende ramse, hvormed gæsterne morede

sig (rimeligvis er det en satire over en eller anden p ræ s t):

„Hans Køster (vist degnen), bist du nicht mein ge

treuer Knecht? — J a Herr (det er vist præsten), das

bin ich schuldig und recht! — Gehe hin zu den Bauern

und Hausleuten und sage, dass sie uns ein Vergnügen

bringen! — 0 Herr, sie haben uns ganz wohl bedacht,

sie haben uns einen Pfennig gebracht, einen Pfennig,

ein Klingklangklorius zu der Excursionibus. — Hans

Køster o. s. v. Sie haben uns einen Hahn gebracht,

einen Hahn m it rothem Kamm, ein Huhn o. s. v. —

Hans o. s. v. — Sie haben uns eine Ente gebracht,

’ne E n t’ ein Schnaderbus, ein Hahn o. s. v. — Hans

o. s. v. — Sie haben uns eine Gans geb rach t, ’ne

Gans, ein Breitenfuss o. s. v. — Hans o. s. v. — Sie

haben uns eine Kuh gebracht, ’ne Kuh, ein Kalbschlag

halb o. s. v.“