20 / 657
8
anden sidste gang i dette liv. Som hun vendte tilbage
til sin seng, segnede hun om; endnu et par åndedrag,
så var hun slumret hen mellem deres hænder.
Mine oldeforældre havde haft meget a t kæmpe med,
og hun tog altid og ba r den tungeste ende af korset.
Deres 12 børn adsplittedes til alle verdenshjørner, til
Rusland, Tyskland, Holland, Danmark, Sverige. De fleste
af dem stod i forhold til H ernhu t; en da tter blev gift
i Sverige med adelsmanden Malmstrøm , som trå d te i
brødremenighedens tjæneste; en søn døde som brød re
menighedens p ræ st i Norden i Østfrisland, en anden blev
livskytte hos kronprins F rederik. Kun gennem K a j
F r e d e r i k , født 1749 og opkaldt efter sin gudfader Kaj
v. Rumohr, blev stammen fo rtsat på mandlig linje.
Han var et godt begavet ungt menneske, livlig og
fræmadstræbende. Faderen ho ld t en student, som læste
med ham, så havde han foreløbig ladet ham lære snedker
håndværket i Rendsborg. Hvor Kaj F rederik var fuld
af lystige, undertiden vel saftige krøniker og viser fra de
dage, på plattysk, højtysk, også dansk! Dér var de koste
ligste, sære skabninger med eller uden paryk, adstadige
præ ster og borgermænd, man havde haft sine levende
løjer med. Hver gang han kom ind på de sager, lo han
over hele ansigtet. B landt meget andet sang han tit en
vandrevise.
Es wohnte ein Meister zu Frankfurt an der Mayen,
er hatte Gesellen, wohl zwei oder dreien;
der eine sprach: mir ist nicht wohl!
der andre war besoffen, der dritte war gar toli.
D ie Gesellen kommen auf der Herberg gegangen,
Herr Yater und Frau Mutter thaten sie freundlich empfangen:
„Seid mir willkommen, Ihr lieben Gesellen mein,
was wollt Ihr haben zu essen, was wollt Ihr trinken für W ein?“