332 / 657
Udenlandsrejse, giftermål, liv i København.
(1834—1839.)
En u d e n l a n d s r e j s e den gang var ikke så let
gjort, faldt heller ikke i så manges lod som nu om
stunder; den, der rejste, havde im idlertid des mere gavn
deraf. Hvad jeg for min del søgte, var ikke lærde
studier, men natu ren i sin skønhed og levende mennesker.
Mit vigtigste udbytte finder man i „Skandinaviske Reise-
m inder“ og „Rom 1835“ i Barfods „Brage og Id u n “.
Jeg skal ikke gentage mig selv og her kun meddele det,
der vedkommer min indre udvikling.
Jeg kændte tålelig godt til Danmark, dets folk og
natur, dog regnede jeg S v e r ig e og N o r g e med til mit
fædreneland i videre forstand og m åtte derfor kænde de
riger, inden jeg for udenlands. Mange studsede over, at
jeg netop dér vilde begynde min større rejse: „hvad jeg
da egenlig vilde i Sverige?“ „Studere Nordens ånd og
folkelivet“, svarede jeg ; det forstod man gærne lige
så lidt.
En ko rt tid opholdt jeg mig i Lund og Stokholm.
Stokholm var lang t tilbage i mange henseender, havde
bl. a. ikke et eneste hotel, alt i Sverige var endnu i
gammel stil. Men byen tiltalte mig selv ved vintertide med
sine kønne torve og billedstø tter af historisk og fædre
landsk betydning, noget ukændt hjemme; især trak rigs