336 / 657
324
Vågn op! Tænk i den fagre stund
på din forbarmers ord
om sabbatsmorgen, evigt ung,
der blåner over jo rd !
Indkim et af et klokkekor
i himmeriges sal,
mens selv i sky han daler ned
med rosenkronen sval;
og vinker sine blom ster fræm,
sin helgenflok af grav,
og lægger salmer dem i mund
og tø rre r tå re r af;
og viser dem til kirke vej
ved Edens floders gang,
hvor englesang til palmers sus
genlyder dagen lang!
O vågn og bed dit fadervor!
Guds rige kommer vist,
som dagen hisset rinder op
med glæde først og sidst!
V å r e n .
Vågnet er våren!
I skyers sal
vandrede herren
om skov og dal;
talte sit mægtige
skaberord,
strålerne lød
og sank til jord.