339 / 657
327
mangen oplysning om den kristne oldtid. Under mit
ophold her skrev jeg største delen af digtet „Helge
H jorvardsøn“, der senere blev trykt i mine „Heltesange“.
Tre gange i. mit liv har jeg na været i Italien og
opholdt mig i Rom længere end i nogen anden stad,
København undtagen. Men jeg tænker endnu tit på en
fjærde rejse, så stærkt drages jeg til det land både af
n a tu r og historie.
S v e j t s og R h in e n med et lille stykke af Holland,
diger, træer, kanaler og skibe, så jeg på gennemrejsen
om våren 1835; her, som overalt, dvælede jeg helst i
historiske egne. Det har altid været mig af vigtighed,
fordi tildragelserne derved vinde mere liv; jeg håber,
man kan mærke det i mine historiske arbejder.
I Bonn hilste jeg på gamle Arndt, en ægte Tysker
og den gang endnu vel stemt mod Danmark. Og i pro
fessor Nitzsch’ og professor Sacks hus fik jeg et lille
indblik i livet på de tyske universiteter, forholdet dér
mellem professorer og studenter. Jeg mindes et te
selskab, hvortil enhver studerende, Sack kændte, havde
adgang; dagens æmner drøftedes, og tonen tiltalte mig,
det var ikke den fremmede, kolde tone, som her hjemme.
I øvrigt lagde jeg her mærke til, hvilken magt der
ligger i sproget, taler man det med blot nogenlunde
færdighed, er det ligesom dets ånd kom med ind i en.
Jeg ha r kunnet blive højtravende og følsom med Tyskerne
og b rug t udtryk, som jeg bag efter måtte finde fuld
stændigt latterlige. At bruge dem i en dansk samtale,
vilde være mig en umulighed.
I E n g l a n d tråd te manddom og f r ih e d mig i møde
ved hvert skridt, jeg gjorde; den gang var den sjælden
a t træffe andensteds i Evropa, og jeg kom fra fast
landet med friske minder om gensdarmer og soldater og
pasvrøvl. Særligt havde jeg taget herover, for at få en
forestilling om det k i r k e l i g e liv og trosfrihedens virk
ninger. Jeg bode i L o n d o n hos faders gamle ven