340 / 657
328
dr. Henderson som en søn af hu set; både han og hans
hu stru havde gæmt på minderne fra København. Han
var nu professor i ebræisk ved et præstesem inarium ,
hvor Independenternes unge teologer studerede.
Jeg gik omkring i skolerne, og om søndagen fra
kirke til kirke, hos Metodister, B aptister, Independenter,
P resbyterianere, Kvækere, Svedenborgianere, Biskoppelige,
ko rt hos alle de forskellige kirkelige partier. Kun i
Irvings kirke kom jeg ikke, husker jeg ikke fejl, var
den a lt for overfyldt. Ved de store missjonsmøder var
jeg ligeledes til stede, så også det londonske missjons
hus, et helt slot med de prægtigste museer, og over
værede et møde mod de Romerskkatolske i Exeterhall.
Med Independenterne især blev jeg godt kændt på grund
af Henderson s stilling og gjorde en tu r med ham til en
præstevielse i det sydlige England.
Overalt i England tr a f jeg nidkærhed, og mærkede,
troen var dem en hjærtesag, de fleste havde sin bibel
med i kirken. Ved siden deraf faldt skyggesiderne mig
dog med i øjnene, en vis ikke ringe selvretfærdighed og
selvgodhed, en træet, mekanisk tankegang, bitterhed mod
andre Kristne. Mere end én p ræ st priste Gud for alle
det engelske folks friheder, som var særligt det udkåret
af Gud. Ved missjonsmøderne spillede listen over hvad
der var indkommet i pund sterling og shillings en hoved
rolle, eller opregneisen af alle de hellige skrifter og
tra k ta te r, der var uddelte f. eks. på Sandwichsøerne. En
missjonær op trådte næsten som skuespiller, stillede sig i
fægterstilling og trak kjolen af, for at give tilhørerne
et levende billede af, hvorledes de vilde havde handlet
med ham.
B itterheden mod andre ytrede sig hvert øjeblik. P å
min landtur førte en Independent mig op på et bjærg
med vide udsigter over et landskab, dejligt som en
engelsk park og fuldt af k irker: „her ser De al verdens
herligheder, men ikke et eneste sted, hvor Guds ord