37 / 657
Min Barndom,
(1809—1822.)
Jeg er f ø d t d. 9de avgust 1809 i stuelejligheden i
Nybrogade, gammelt no. 5 og døbt af præsten Kofod i
Helliggæstes kirke med det navn P eter Frederik Adolf.
Min moder vilde selv give mig bryst; dertil var hun dog
for svag, og jeg magredes dagligt, lemmerne blev slunkne,
næppe kunde man kænde, jeg havde en næse, skønt den
nu er kændelig nok. Det blev ikke godt, inden en dygtig
bondekone, B irte fra Stævns herred, kom i vort hus
som amme. Hun var fuld af sin hjemstavns sagn og
viser om ællekongen, og de lød mangen gang over min
vugge.
Den tidligste barndom har sin egen farveglans, og
der er vist ingen, som ikke tit og mange gange tænker
sig tilbage i den, ti her sæ tter et menneskeliv sine spirer.
Men dens runer er ikke lette a t råde, den svarer hos
den enkelte til den mytiske tid hos folkene, en hemme
lighedsfuld, halft drømmende, halft vågen tilstand. Om
hvor langt tilbage m indet kan række, tø r næppe mange
for sit vedkommende påstå noget afgjort; hvad vi véd
selv a t have oplevet, og hvad vi kun véd, fordi andre
så tit h a r fo rtalt os det, flyder over det ene i det andet.
Jeg tø r i det mindste kun i enkelte tilfælde sige med
nogen sikkerhed: det husker jeg fra mit 3dje, 4de år.