HammerichEtLevnetsløb

2 2

sin svigerdatter, og sjælden så han ind til hende uden

a t bringe et par flasker vin af prima sort med i sine

baglommer.

Må jeg her indflætte et digt, et par billeder af mine

forældres liv, som jeg sendte fader på hans årsdag 1831:

H j ø r n e t a f N a b o lø s , f e b r u a r 1777.

Seks slag vor klokke nys er slagen.

Alt råder mørket over dagen,

og himlen, ren samt uden sky,

tænder sit nattelys på ny.

Det sender strålen lang og blank

hen over slottets tårn sp ir rank,

ind i det husligt snævre kammer.

Og stole, bord og væggens rammer

og hjørneskabet perleb låt

og frynserne på det omhæng g råt

trin d t om den syge moders seng,

og vuggen med den spæde dreng,

der nys i lagner svøbtes ind:

alt dæmrer ved dens svage skin.

Der er så stille rund t i stuen,

svagt ikkun kn itrer arneluen,

og sagte hvisker en og hver

og pusler om lidt her og der.

Men hisset ovre, hvor lyset flammer,

dér sidder faderen i sit kammer

bag pulten i sin vante krog

og læser i en gudelig bog

og skriver med en stille bøn

foran i bogen om sin s ø n :

„o søde Jesu, dig forbarme,

tryk hu ld t ham i din nådes arm e!“

F r u e k ir k e 1791.

Det er så koldt der ude nu

og mørkt, så re t det er en gru.