29 / 657
1801; ti, greben af den almindelige stemning, trådte
ban ind i det. Uniformen har jeg tit sét som barn.
En og anden gang tænkte han vel på en genoptagelse
af studiet, dim itterede også som grosserer sin broder
P e te r til universitetet; dog derved blev det.
Han havde købt gården no. 5 (gammelt no.) i Ny
brogade, hvormed en papirhandel fulgte, og taget borger
skab som g r o s s e r e r 1803. Faderen havde lånt ham
nogle penge, han var vel skikket til handelsmand, var
ordenen selv, yderst flittig, driftig, dog aldrig forvoven,
nøjsom og grundredelig. Toldsvig gjorde selv agtede
mænd sig ikke sjælden skyldige i, ham var den i hver
skikkelse en afskylighed. I begyndelsen gik det meget
småt med handelen, men han ødede intet, mangen gang
spiste han et tø rt surbrød til aftensmad. Og sin trøst
søgte han dér, hvor ingen banker på forgæves. Karak
teristisk er d et, a t han omhyggelig gæmte den første
bankoseddel, han havde fortjænt, med påskrift herom.
Hans morskab var en tro puddel, der en dag til hans
store sorg blev skudt af voldskytten.
E fterhånden føjede dog alt sig heldigere, så han
fik en god kommissjonshandel i gang, som hverken
Københavns bombardement eller den derpå følgende
krig kunde forstyrre.
Nu følte han sig nogenlunde
trygget. Hans to ældste søstre var gifte til faderens til
fredshed, der ellers for spøg kaldte døtre „vanskelige
varer a t handle med“ ; en fik den senere justitsråd
Boesen til mand, en anden fik urtekræmmer Kaufmann
fra Als. Hjemme drillede man ham da: „han vilde dog
vel ikke alle sine dage gå hen som pebersvend?“ Så
kom der med ét en vending i sagerne.
På de flade, nu til dels opdyrkede hedesletter i det
vestlige Sønderjylland i Tønder-egnen ligger Nolde i
B u rkarl sogn ved Grønåen; kirkesprog og folkesprog er
dansk. Ingen godser fandtes i nærheden, bønderne var
fri mænd og stod de dannede stænder langt nærmere