77 / 241
6 8
Dagen efter, fortalte W ., fik han et Brev fra
Faderen af følgende Indhold:
»Informationen, De gav mine Børn, holder nu
op, og jeg haaber ej at see Dem tiere i mit Huus«.
Faderen maa tilligemed denne Opsigelse have
s e n d t W .
’s Brev til Julie tilbage til ham ; thi det er
fundet mellem hans Papirer.
W . oprørtes nu ved den Forestilling, at Julie
havde givet Faderen hans Brev. Men dette var
dog, som han senere fik at vide, ikke Tilfældet.
Da Julies S ø s t e r , til hvem W. havde overgivet
hine S ager, vilde gjemme dem, havde hun, uden
at bemærke d et, tab t det løse Brev paa Gulvet,
og i det samme var Faderen kommen til, havde
taget det op, brudt det og læst det. W . udgjød,
efter Modtagelsen af den ovenstaaende Opsigelse,
sit Hjerte for sin og Julies Veninde Henriette.
Hun trøstede ham saa godt hun kunde, fortalte
ham, hvor bleg Julie saae ud , hvorledes hun sør
gede, og andre Træk af hendes Tilstand. En Dag
var W. hos Henriette, da Julie med sine Forældre
saaes langtfra at komme, Henriette bad ham om
a t gaae, for ej at møde Julie. Længe vilde han
ikke, men endelig overtalte hun ham. Neppe var
han g aaet, førend Julie og de Andre kom. En
af dem kom strax Henriette imøde med det Spørgs-
maal: »Af hvilket Hul smuttede en vis Person ud?«
W . , hvem dette siden blev fortalt, blev opbragt
over, at man kunde tro e, at h a n , der intet Slet