152 / 182
149
Jakob Knudsen. 1880.
trods al Særhed var min Styrke. Derfor blev vort Venskab i
Ungdomstiden saa frugtbart for os begge.
Ved a t sammenligne mig med ham fik jeg til Gavns Øjnene
op for den Fare, der truede mig: at blive tom og fattig paa
indre Liv midt under min livlige Deltagelse i, hvad der
rørte sig i Tankens og Stemningernes afledede Verden. Jeg
kom til at se, hvorledes Kulturen kan tære paa Livskraften.