148 / 182
145
Studier, som altid havde huet mig bedst. — Men der hørte en
personlig Udvikling til for a t gøre mig egnet til Højskole
lærer, og den naaede jeg især ved to ny Livsforhold, som gav
de følgende Aar deres rigeste Indhold for mig, nemlig mit
Venskab med Jakob Knudsen og min Forlovelse i Foraaret
1879.
I September 1877 var jeg flyttet til København for at
kunne drive det theologiske Studium med fuld Kraft. — Jeg
boede det første Aar, sammen med Niels Mollerup, der var
blevet Elev paa Kunstakademiet, og Carl Biilow, som nu
havde faaet Artium, paa Fælledvej Nr. 6 i Musikhandler
Wilh. Hansens Ejendom. Vi havde til Værtinde en skikkelig
gammel Dame, Frk. Jonine Beldring, med hvem vi drev
adskillige godmodige Løjer. Kosten sørgede vi selv for med
hendes Hjælp. Vor Middagsmad spiste vi paa Svendsens
Restauration, der laa paa Hjørnet af Nørrebrogade og Dos
seringen, og her havde jeg den Fornøjelse at mødes paa lige
Fod med tre af mine gamle Lærere fra Metropolitanskolen:
C. J . Fogh, Chr. Giedde og Sanglærer Zeise.
Far havde imidlertid faaet en personel Kapellan og havde
derfor svært ved at afse Udgifterne til mit Ophold i Køben
havn. Denne Kapellan var en Sønderjyde ved Navn Erik
Otzen, som tidligere havde været Lærer paa Mantzius’
Skole. Han var en grundærlig og velbegavet Mand, stil
færdig men selvstændig i sine Meninger, fuld af hyggeligt
Lune og glad ved en god Kop Kaffe. Hans aandelige Lære
mestre var Søren Kierkegaard og Grundtvig, og gennem
Samtaler med ham har jeg faaet mit første virkelige Begreb
om Kierkegaards Ejendommelighed. Aandeligt var det en
stor Vinding for mig, at Otzen flyttede ind i Præstegaarden,
men »i Pengevejen« kom han mig altsaa paatværs.
For at lette Byrden for Far søgte jeg med mange »Flids-
Holger Begtrups Levned.
10