150 / 182
147
Tider. Hun var tidlig blevet Kirkegænger i Vartov og fulgte
den grundtvigske Bevægelse med største Liv. Ludvig
Schrøder hørte fra sin Ungdom til hendes nære Venner.
Christopher Bruun og andre Nordmænd havde i 1864 fundet
et Hjem hos hende. Da Askov Højskole var kommet godt i
Gang, tog hun i en Række Somre derover for at hjælpe til
ved de unge Pigers Undervisning.
Nu var det et yngre Kuld af Grundtvigianere, som hun
aabnede sit Hjem for, og hvis Velfærd hun fulgte med rørende
Deltagelse. Hendes to Søstersønner, Johannes og Poul
Scheller, boede hos hende, da de som voksne kom til Køben
havn. Emil Thyssen fik ogsaa et Tilhold dær. Og jeg havde
fra min første Studentertid tit besøgt »Moster«, hvor der
altid var en livlig Samtale at faa med hende og de unge
Mennesker, hun husede. Hun bragte os ogsaa i Forbindelse
med andre grundtvigske Hjem. Den Familie, som vel stod
hende nærmest, var Overretssagfører Plockross’, der havde
en Villa paa Kastanievej. Han og hans livlige Hustru, der
var en Broderdatter af C. C. Hall, aabnede deres Hus for en
stor Kreds og kunde fortjene Navn af Menighedens Værts
folk. De støttede senere Falkenstjerne, da han oprettede
Københavns Højskole, og de var med blandt de første, som
stiftede Valgmenighedskredsen paa Frederiksberg.
Hos Frk. Bruhn lærte jeg et ungt Menneske at kende, som
blev min eneste egentlige Ungdomsven: Student
Jakob
Knudsen.
Han var Søn af Præsten i Lejrskov J. L. Knudsen
og var, rimeligvis paa Ludvig Schrøders Anbefaling, blevet
sat i Huset hos Frk. Bruhn, da han i 1875 kom til København
for at læse til Artium. Jeg havde truffet ham nogle Gange,
naar han sammen med sin Værtinde kom paa Besøg hos
Schellers i Birkerød. Men det var først, da jeg fik min Gang i
Frk. Bruhns Hus, at vort Forhold udviklede sig til et for
troligt Venskab, som har betydet saare meget for mit senere
Liv. Da jeg efter Jakob Knudsens Død har skrevet en
10
*