149 / 182
146
attester« Regensen og opnaaede virkelig at faa den, endog
paa fire Aar, hvoraf jeg dog kun brugte de to. — Dermed var
Pengesorgen slukket, og i Begyndelsen af September 1878
flyttede jeg ind i den røde Gaard, hvor jeg kom til a t bo paa
6. Gang Nr. 9 ud til Kannikestræde sammen med min gode
Kammerat Emil Thyssen. I mit andet Regensaar boede jeg
paa 2. Gang Nr. 8 og havde dær til Kontubernal en mærkelig
gammel, grundtvigsk Student ved Navn Niels Bak, der
senere blev Præst i Jylland.
Ved Indflytningen paa Regensen forandrede jeg tillige
Spisekvarter. Jeg fik fra nu af, ligesom Thyssen, min Mid
dagsmad hos Frk.
Lise Bruhn,
der havde et lille Pensionat
paa Hjørnet af Istedgade og Viktoriagade. — Dette Hjem
kom til a t spille en stor Rolle i mit Liv. Frk. Bruhn, eller
»Moster«, som vi kaldte hende, var nemlig ikke nogen
almindelig Spiseværtinde, men en udmærket Kvinde, der
fra sin Ungdom havde hørt til Vartovkredsen, og som hele
sin Tid levede stærkt med i det grundtvigske Livsrøre. —
Hun var en Søster til Fru Scheller i Birkerød. De lignede
hinanden meget i Ydre og gik klædt paa samme noble gam
meldags Maade med Kapper paa Hovedet. De magre An
sigter var indrammede af tre sirlige Krøller foran hvert Øre,
som det vist havde været Mode i deres unge Dage. Men der
var stor Forskel paa deres indre Væsen. Fru Scheller var
mærkelig bly og stilfærdig. Men Frk. Bruhn var fuld af et
spillende nervøst Liv, der gjorde hende meget meddelsom.
Hun fortalte gerne om sin Ungdom i det fornemme, men ikke
velstaaende Officershjem, som hun var udgaaet fra. Hendes
Far havde været Adjudant hos Christian den Ottende og
endte som Generalløjtnant og Excellence. De stilfulde Møbler
fra Barndomshjemmet stod i hendes Stuer og dannede en
god Ramme for hendes »Interiører« fra Enevældens Dage.
Vi drillede hende med, at hun var stolt af sin fornemme
Byrd. Men hun var ingenlunde nogen Antikvitet fra svundne