147 / 182
144
Tanker med langt større Klarhed. Men han var lige saa
falsk overlegen, som Rasmus Nielsen var løst elskværdig.
Ingen af dem egnede sig som Førere for den grundtvigske
Hær, af den simple Grund, a t de begge stod udenfor det
folkelige Liv, som de vilde give en videnskabelig Oplysning.
Men hvem tør nægte, at det vilde have været en Lykke for
Aandslivet i Norden, om andre havde magtet, hvad disse to
Outsidere fortog sig paa: a t skabe en videnskabelig Livs
anskuelse efter Grundtvigs Fingerpeg, der kunde staa jævn
byrdig med den naturalistiske Videnskabs aandsfornægtende
Livsbetragtning!
Som ung Højskolelærer gjorde jeg et mislykket Tilløb
dertil. I mine egne Tanker havde jeg lært a t forene den mo
derne Udviklingslære med det aandelige Syn paa Menneske
livet, som jeg skylder Grundtvig. Men de smaa Forsøg, jeg i
mine offentlige Taler gjorde paa a t meddele noget derom til
andre, blev ikke paaskønnede. Jeg indsaa ogsaa snart, at
jeg hverken havde Vilje eller Evne til at løse denne kæmpe
mæssige Opgave. — Paa dette Felt har det danske Folk
savnet en ny aandelig Fører. Og denne Mangel er ikke uden
Skyld i, a t den grundtvigske Oplysning har teet sig som
en fattig Per Eriksen i Verdensaandernes store Dyst. — Vi
faar trøste os med, at det til syvende og sidst er en højere
Magt, som alene kan give Mennesker deres aandelige Kald.
I aandsfattige Tider gælder det om at stævne efter Evne, og
jeg er ikke i Tvivl om, at det jævne Fremskridt paa Oplys
ningsvejen, som Ludvig Schrøder var Talsmand for, havde
lang mere Liv i sig end de højtflyvende Tanker om en viden
skabelig Verdensanskuelse i nordisk-kristelig Aand.
Højskolemødet i Tivoli og Oprettelsen af den udvidede
Højskole i Askov i Efteraaret 1878 gav mig Syn for, hvor min
Fremtidsgerning burde søges. Det stod fra den Tid som
ønskeligt for mig at blive Lærer paa denne Højskole, hvor
jeg paa een Gang kunde faa Del i Folkelivet og drive de