143 / 182
140
at føre mig ind i Folkeligheden under Kæmpevisens Om
kvæd :
Om Sommeren, om Sommeren,
Naar alle Fugle synge vel,
Om Sommeren!
Jeg kunde ikke paa nogen bedre Maade, halvt legende,
halvt hjertegreben, være blevet indviet i det grundtvigske
Fælleskab, som her mødte mig med jævn Virkelighed og
med betagende aandelig Magt. — Jeg var som den, der blev
draget ud af Hulen og traadte frem i Livets Solskin, og
kunde synge med Aage i »Mester og Lærling«:
Jeg følte, ja jeg følte:
I Dagens Lys, i Solens Skin,
Dær har dog mit Hjerte hjemme!
Dette Møde paa Askov bragte mig, hvad Schrøder plejede
at kalde »Aandens Skabertime i Ungdomsalderen«. Min
halvt blinde Stræben imod det Folkelige begyndte at klare
sig til et stort Livsmaal. Fra den Tid slap jeg ikke Folkehøj
skolen af Tankerne, naar jeg drømte om et kommende Dag
værk.
Endnu klarere tegnede denne Fremtidsudsigt sig for mig,
da jeg det næste Foraar var med til det store Højskolemøde i
Tivolis Koncertsal den 10.— 11. April 1878.
Den kække Jens Nørregaard var under Samtaler med
Otto Møller i Gylling kommet paa den Tanke, at Tiden nu
var inde til at faa »Højskolen i Soer« oprettet ved Statens
Hjælp, men i Grundtvigs Aand. For andre maatte Tiden
tværtimod synes særlig ubelejlig for et Samvirke mellem
Staten og den fri Folkeoplysning, da Ministeriet Estrup
nylig havde udstedt den første provisoriske Finanslov og
derved stillet sig som Fjende af alt, hvad der var »folkeligt« i
Landet. Mange Højskolevenner mente ogsaa, a t det vilde