160 / 182
157
vor Forlovelse, der hidtil havde været »hemmelig«. — Da
Sommerhalvaaret var til Ende, optog mine Forældre Jo
hanne i vort Hjem. Hun kom til at hjælpe min Søster Eline
med en lille Pigeskole, der blev holdt i Præstegaarden, og
samtidig kom hun selv i Skole hos min kloge Mor. Nu kunde
vi ses hver Lørdag og Søndag, naar jeg kom hjem fra Kø
benhavn, og nu fik vi snart levet os sammen.
Jeg har erfaret, at det kan være lykkeligt at blive tidlig
forlovet uden snarlig Udsigt til Ægteskab, fordi man derved
kan dele Ungdomslivet med hinanden og følges ad i den
aandelige Udvikling, som er saa afgørende for hele vort
senere Liv. — Jeg blev nu ogsaa Vidne til, at den Kæreste,
jeg havde valgt, kom til at staa højt i andres Øjne. I Mant-
zius’ Hus, hvor hun før havde ført en beskeden Tilværelse,
blev hun fejret ikke saa lidt, især af de unge Lærere. Jeg
maatte træde i anden Linje og blev fristet til en Smule
Skinsyge derover. Men da vi var trygge paa hinandens Kær
lighed og delte Tro og Haab med hinanden, var det en saare
lykkelig Tid.
Det hørte ogsaa til min gode Lykke, at jeg ved min For
lovelse var kommet helt udenfor den Slægt, hvis Indgifte
havde voldt mig bekymrede Tanker, og var blevet forenet
med et Menneske, som ejede mere af Livets friske Væld end
mig. — J a »Lykken er bedre end Forstanden«, kan jeg af
Hjertet sige, med Tak til Gud for hans naadige Førelse!
Min Forlovelse kom ingenlunde til at sinke mine Studier.
Den gjorde mig tværtimod mere opsat paa at tage min
Eksamen saa snart som muligt, og med jævn Flid lykkedes
det mig at blive theologisk Kandidat med første Karakter
den 25. Jun i 1880, — tre Dage før jeg fyldte 21 Aar.