162 / 182
159
Lærer for en større Børneflok, fordi jeg manglede det rolige
og harmoniske Væsen, der kræves til at holde Disciplin.
Men da vi var ene to, kunde jeg gøre mig til hans ældre
Kammerat og undervise ham i helt fri Form. Han fik derved
lidt mere Mod og Lyst til Skolegang og mistede i al Fald
ikke sit Humør derved. Jeg haaber, at han vil sande, at vi
var rigtig gode Venner under vort fælles Arbejde.
Men det var Livet udenfor Skolestuen, som fik den største
Betydning for mig i dette mindeværdige Aar. Det var nemlig
et udmærket Hjem, jeg var kommet i, og der blev meget for
mig a t lære i den Kreds, som det hørte til.
Udvortes havde jeg det som Blommen i et Æg. Jeg følte
mig som en Fole, der er kommet paa Græs i en dejlig Eng,
efter mit Hesteslid med Bøgerne i København. Saa god Mad
havde jeg aldrig faaet i mine Dage. Jeg tog 20 Pund til i
Vægt i Løbet af 6 Uger! Og jeg hyggede mig rigtig i det vel-
staaende Hus under den elskværdige Fru Hempels moderlige
Forsorg. — Dertil kom, at jeg fik Del i en livlig Selskabelig
hed. Landinspektør Hempel hørte til den bekendte Slægt,
som længe havde sat Præg paa det højere Borgerliv i Fyns
Hovedstad. Hans Broder Søren ejede den gamle Klæde
fabrik paa Flakhaven lige ved St. Knuds Kirke, og dær
boede deres 79-aarige Far, fhv. Distriktslæge, Kancelliraad
Søren Hempel, som var en meget karakterfuld Mand af den
gamle Skole. Til deres nærmeste Slægt hørte Stiftstidendens
Ejer, Etatsraad Dreyer og Boghandler Helm-Petersen, Fa
brikanterne Brandt paa Vestergade og endnu flere af Odense
Besteborgere. Fru Hempels Broder, Justitsraad Berg paa
Hunderupgaard, regnedes ogsaa til Byens Spidser. — Hos
adskillige af disse Familier var jeg med til muntre Gilder
med overdaadig Beværtning, og jeg tog for mig af Retterne,
naar jeg ikke paa anden Maade kunde faa min Mund i
Gang.
Men hele dette fynske Velvære var i det Hjem, hvor jeg