161 / 182
VI
ET AAR PAA FYN
1880—81.
Y
ed min meget tidlige Eksamen nød jeg den Ære a t være
den yngste theologiske Kandidat, som var udgaaet fra
Universitetet i den sidste Menneskealder. Mine Professorer
lod mig rigtignok vide, at det ikke vidnede om sand theolo-
gisk Interesse, at jeg havde jaget saa stærkt med at blive
færdig. Men det anfægtede mig ikke, da jeg forlængst havde
opgivet at plukke Laurbær som videnskabelig Theolog. —
En Kandidat paa 21 Aar har jo heller ingen Udsigt til ret
snart at faa et Embede. Jeg maatte derfor se mig om efter et
andet Levebrød, hvorunder jeg kunde forberede mig til den
Gerning, som vinkede mig i Folkeoplysningens Tjeneste.
Det faldt da meget belejligt, at jeg straks fik Tilbud om en
Plads som Huslærer hos Landinspektør Hempel paa Høj
strup ved Odense. — Husets ældste Søn, Jørgen, der senere
blev Læge i Kolding, var Aaret før blevet Student fra
Mantzius’ Skole, hvor jeg havde undervist ham i Oldnordisk.
Men han havde en eneste yngre Broder, ved Navn Søren,
som jeg nu paatog mig at undervise et Aar i Hjemmet, for
at han derefter kunde blive optaget i Birkerød Kostskole.
Det Arbejde, jeg fik med min eneste Elev, var let og til
talende. Søren Hempel, som dengang var fjorten Aar gam
mel, var en livlig og rar Dreng, men ikke særlig oplagt for
Læsning. Jeg tror dog, jeg gjorde Undervisningen helt for
nøjelig for ham. Jeg erfarede siden, at jeg ikke duede til