Previous Page  163 / 182 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 163 / 182 Next Page
Page Background

160

boede, forenet med et aandeligt Liv, som beredte mig et

bedre Gilde. — Flertallet af den Hempelske Slægt var'ellers

ikke udstyret med megen aandelig Sans. De var retskafne

Verdensmennesker med jovialt Sind og rationalistisk Tanke­

gang. Men Hempels paa Højstrup var troende Kristne, der

søgte deres bedste Glæde i en helt anden Kreds, nemlig i det

Vennelag, som samledes om Præsten Ludvig Helveg. Og

her oplevede jeg mange dejlige Timer.

Landinspektør

Christian Hempel

var en mærkelig Mand,

som jeg skylder stor Tak for kristelig Paavirkning. Han

havde af Naturen den Hempelske Slægts lidt haarde Karak­

ter, og hans Syn paa Livet var i mange Henseender stejlt

konservativt. Han kaldte min beundrede politiske Fører

C. Berg for »Danmarks onde Aand«, og mente, at Partiet

»Venstre« mindede om Bukkene, der bliver sat »til Venstre«

paa Dommens Dag. Men i sit Inderste var han en ydmyg

Kristen, der altid førte Kamp med det stride Sind, som laa

ham i Blodet. — Han var i sine yngre Aar blevet vakt af den

kendte Missionspræst Jeanson, der havde virket en Tid

i Odense. Men senere havde han sluttet sig til Ludvig Helveg

og den Kreds, der samledes om ham i Hospitalskirken. Han

hørte nu til Helvegs nærmeste Venner og delte fuldt ud

hans Syn paa Menighedslivet. Men han havde mere svært

ved at følge ham i hans Betragtning af det folkelige Liv i

Danmark. Maaske var han mere luthersk end grundtvigsk.

Han talte ofte om Retfærdiggørelsen af Troen alene og brugte

skarpe Ord om vore saakaldte gode Gerninger. Men han

levede helt i sin Daabspagt og kunde vidne dybt om, hvad

et Fadervor har at sige.

Søndagstjenesten i Hospitalskirken, hvor Salmesangen

lød med lignende Kraft som i Vartov, hører til mit Livs

bedste Minder. Helveg var allerede dengang legemlig og

sjælelig svækket af den Sygdom, som faa Aar senere voldte

hans Død. Men hos ham sandedes det, at Guds Kraft fuld-