IV
MINE SKOLEAAR I KØBENHAVN
I
de to første Aar af min Skoletid i København var jeg i
Huset hos Mors Søster Tante Asta, som holdt et lille
Pensionat for Studerende af hendes Bekendtskabskreds. —
Hun boede i Viktoriagade Nr. 30, et Hjørnehus, som den
gang havde Vinduer ud mod »den gamle Jernbanevold«. De
store Opfyldninger af Kallebodstrand var endnu ikke be
gyndt. Udenfor Jernbanedæmningen laa der en aaben Mark
ud til Stranden, og fra vore Værelser paa 3. Sal havde vi en
storslaaet Udsigt mod Øst og Syd. Til Venstre laa Amager
med Taarnby Kirke og Kongelunden. Lige for Kallebod
strand med Kogebugt bag sig. I klart Vejr kunde vi se helt
over til Stevns og i Kikkert øjne Gjorslev med dens Bøge
skove omkring sig. — Havets Nærhed fik vi ved Lejlighed
at mærke. Da jeg den 13. November 1872 kom hjem fra
Skolen i haard Blæst fra Østen, opdagede jeg til min Over
raskelse, at Gaden udenfor vort Hus stod under Vand. Det
var »den store Stormflod«, som gennem Voldens Viadukt
ved Gasværket drev Bølgerne ind i det nærliggende Kvar
teer af Vesterbro. — Til Daglig var Omgivelserne fredelige,
ja næsten landlige. Paa Grønningen laa der et enkelt toeta
ges Hus, »Enighedsværn«, der i Sommeren 1873 blev brugt
til Lasaret for Koppepatienter. Det var morsomt at kikke
ned fra mit Vindue paa Rekonvalescenterne, som spaserede
indenfor Hegningen omkring Huset og fik forbudne Mad
pakker stukket ind til sig gennem Tremmerne af kærlige