92 / 182
89
Timer. I hans Hylde stod Schellers store Leksikon, som han
i sit Rusaar havde faaet af sin Broder Julius. — Vi læste
sammen Stykker af Cornelius Nepos og første Bog af Cæsars
»Gallerkrig«. Det morede mig, da jeg temmelig hurtig lærte
at forstaa og oversætte Teksterne saa nogenlunde. Men
Far klagede over, a t jeg i min hastige Tilegnelse af Ind
holdet ikke tog tilbørligt Hensyn til Sætningernes gram
matikalske Bygning. Jeg kunde nok lære Ramserne i Mad
vigs Grammatik, men det kneb med at anvende dem nøj
agtig i Analyse og Stilskrivning. Det hang vel sammen med,
at jeg hos Mantzius havde lært at lægge mere Vægt paa det
historisk-poetiske end paa det logiske. Jeg higede efter, hvad
der var Liv i, men kunde vanskelig tvinge mig til den
Orden, som altid kræves ved et solidt Sprogstudium. Her
kom jeg i en god Skole hos Far, og trods hans Bekymring
over min Flygtighed, tror jeg nok, at vi begge havde For
nøjelse deraf.
Endnu mere betød det dog for mig, at jeg ved denne
Undervisning kom min kære Far nærmere, end jeg havde
været før, og kom til at dele meget af hans Liv i Studere
kamret. Jeg fik mit Kammer ved Siden af hans Stue og
sad adskillige Timer inde hos ham næsten hver Dag. Jeg
antager, at det var velgørende for ham at faa Ensomheden
brudt paa denne Maade. I ethvert Tilfælde generede min
Nærværelse ham aldrig. Jeg sad tit i et Hjørne af hans
store Sofa, naar han havde Besøg af Folk fra Sognet. Da
han havde svært ved at skrive, brugte han mig ved saadanne
Lejligheder som Sekretær. Til andre Tider samtalte vi om
religiøse og moralske Spørgsmaal. Da kunde Far blive helt
veltalende og udvikle sine Ideer for mig, mens han gik op
og ned ad Gulvet. — Jeg maa desværre tilstaa, at jeg tit kun
fulgte hans Tankegang med halv Opmærksomhed. Den laa
vel ogsaa ud over min daværende Fatteevne, og jeg følte
mig med mit spirende grundtvigske Syn paa Kristen