97 / 182
kørte i Droske gennem Strøget og var inde i flere stærkt
oplyste Butiker, for at jeg skulde se alt det mekaniske Lege
tøj, der var udstillet. Men det var kun en tom Herlighed for
mig, som min barnlige Fantasi ikke kunde faa Liv i. Voksne
Folk glemmer tit at regne med Smaabørns begrænsede Fore
stillingskreds. Jeg mindes, hvorledes jeg selv mange Aar
efter gik om i Københavns Gader med min ældste, fireaars
Datter for a t vise hende Byens Mærkværdigheder. Jeg
pegede paa de høje Huse, de store Sporvogne osv. Men hun
gik kun tavs og klemte min Haand. Da kom vi forbi en lille,
fattig Legetøjsbutik i Nansensgade. Og nu kom der paa een
Gang Liv i hende. Hun trak mig ivrigt hen til Kælder
vinduet og raabte: »Far, se, dær er en Dukke ligesom den,
jeg har derhjemme!« — Jeg blev godt belært deraf.
Den Del af den gamle By, som jeg først blev fortrolig med,
var Frueplads, hvor Metropolitanskolen ligger. I fire Aar
gik jeg daglig ind ad dens Port, og siden vandrede jeg i
andre fire Aar op ad Universitetets høje Trappe. Ørnen
over Indgangsdøren med Indskriften:
Coelestem adspicit
lucem
(»Den ser op mod det himmelske Lys«) har jeg tit
som Skoledreng betragtet med Ærefrygt. Sandt a t sige
skottede jeg ogsaa over til Bispegaarden med en lønlig
Tanke om, at dær vilde det være stolt engang at flytte ind.
Frue Kirke paa Pladsens fjerde Side kom jeg kun sjælden i.
Men jeg saae altid paa den med stor Ærbødighed. — Den
Dag i Dag elsker jeg dette Sted fremfor noget andet i
København, og der gaar et Glimt af hjemlig Glæde gennem
mit Sind, hver Gang jeg paa en Rejse til Byen ser Kirkens
Taarn med Guldkorset tone frem ved Siden af Petri Kirkes
høje Spir.
I det hele var København indenfor Voldene, saaledes som
det ses fra Gader og Torve, saare tiltrækkende for mig. Jeg
vandrede tit rundt og saae udenfra paa de gamle Huse, de
offentlige Bygninger og Butikkerne. Men jeg var ikke fri
94