100 / 182
97
M. J. Faber
, og de havde en stor Børneflok, der tumlede
som en Stime muntre Fisk i Vandet, ikke mindst, naar de
res Far var hjemme. — Han var Fører af Passagerdamperen
»Dania«, som sejlede mellem København og Aalborg. De
Rejsende syntes godt om den muntre og hjælpsomme Kap-
tejn. Jeg tror ogsaa, han var en dygtig Sømand, der stod
vel anskrevet hos »Det forenede Dampskibsselskabs Di
rektion. Men han havde det sørgelige Uheld to Gange at
forlise paa sin Rute. Første Gang det skete, lod Selskabet
bygge et nyt »Dania« med Faber som Kaptejn. Men da dette
nogle Aar derefter ogsaa led Skibbrud, turde Direktørerne
ikke mere give ham et Skib at føre. De gav ham derimod
Stillingen som Dampskibsekspeditør i Løgstør, hvor han
døde i Begyndelsen af det 20. Aarhundrede, jovial og hjælp
som lige til det sidste. Morsomt nok havde han efter sine
to Forlis det Held a t vinde en stor Sum i Lotteriet!
Onkel Mathies Faber var en god Type paa en dansk
Sømand med en praktisk Forstand, en djærv Mund og et
straalende Humør. Tante Sophie havde vist i Grunden ogsaa
et lyst Sind. Men hun var mærkelig følsom og kunde let
græde over Livets Genvordigheder. De to elskede hinanden,
og det var rørende a t se, hvor godt han forstod at muntre
hende, naar hun gav sig til a t klynke.
En af deres to Døtre, Elisabeth, der var et Aar ældre end
mig, kom som halvvoksen i Huset hos os, og vi regnede
hende næsten som vor Søster. Hun blev senere gift med
Driftsbestyrer Carl Pfeil paa Kroneølbryggeriet, som hun
lærte at kende i Birkerød. De to har altid hørt til vore nær
meste Venner. — De fem yngste af Fabers Børn var Drenge.
Dem baksede deres Far tit med paa den lystigste Maade.
Jeg blev helt forskrækket for ham, naar han endevendte og
klapsede dem. Men jeg opdagede snart, at Drengene selv
morede sig godt derover. Naar jeg alligevel blev ved at være
en lille Smule bange for ham, saa kom det af, at han drillede
Holger Begtrups Levned.
7