98 / 182
95
stet til at gaa indenfor. Det skulde da være for at købe
nogle »Kongen af Danmarks Brystsukker« i en beskeden
Urtekramhandel. Paa Kafeer og Forlystelsessteder kom jeg
aldrig uden i Følge med Voksne. Byens »Fristelser« har
hverken den Gang eller senere haft nogen Magt over mig.
I Selskaber kom jeg kun, naar jeg blev nødet dertil. Jeg
kunde være livlig nok i den hjemlige Kreds eller blandt mine
Skolekammerater. Men den konventionelle Omgangstone
ved Visitter, Bordselskaber og Baller var mig imod, og jeg
opførte mig meget sært ved saadanne Lejligheder. — Jeg
har kun een Gang været til »Børnebal« i København. Det
var hos min Klassekammerat Rudolph Bergh, eneste Søn
af den ansete Overlæge af samme Navn, som boede i Snare
gade. Men jeg opførte mig i den Grad som »den pantsatte
Bondedreng«, at ingen senere fandt paa at indbyde mig til
sligt. Jeg kom i det hele meget sjælden indenfor Dørene hos
nogen af mine Kammerater, skønt vi paa Skolen stod paa
en venlig Fod med hinanden.
Derimod var jeg tit med Tante Asta i Besøg hos mine tre
Mostre, som var gifte og bosatte i København. — FIver
anden Søndag spiste vi til Middag hos den smukke Tante
Frederikke og hendes statelige Mand, Tømmerhandler, Kap-
tejn
Jørgen Bech,
der boede paa Vesterbrogade Nr. 46, lige
for Torvet. Familiens to nydelige voksne Døtre, Agnes og
Henriette, var Veninder af mine ældre Søstre, men jeg tror
ikke, de fik noget godt Indtryk af deres kejtede Fætter fra
Landet. De blev siden lykkelig gift med to danske Hæders-
mænd, Admiral C. A. Garde og Stiftamtmand Frederik
Simony. Min bedste Underholdning var at sidde som tavs
Tilskuer ved Herrernes L ’hombrebord efter Middagen, hvor
tre Generationer var repræsenterede, med Kaptejn Faber
som Fjerdemand. — Onkel Jørgens Far, den fem og fir-
sindstyveaarige Grosserer M. C. Bech, var en lille skaldet
Mand med rødkantede Øjne. Han havde sin skarpe Forstand