89 / 182
86
begyndte mine Forældre at tage voksne unge Piger i Huset,
og det gav Hj emlivet et meget elskværdigere og mere livligt
Præg end i den barbariske Drenge-Old. Min Søster Christine,
der ikke kunde vente a t blive saa hurtig gift som Mantzius,
flyttede nu op paa Kvisten og holdt en Skole for Pigebørn.
Blandt hendes Elever var Marie og Eline. Vi havde ogsaa
faaet en lille Pige ved Navn Kamilla Frandsen i Huset. Hun
blev vor Plejesøster og blev mange Aar efter gift med min
Broder Julius, som hun fulgte til Amerika.
Der føltes derfor ingen Tomhed i Præstegaarden efter
Mantzius’ Fraflytning, og jeg følte mig unægtelig friere i de
hjemlige Omgivelser, end jeg før havde gjort. Med Pige
børnene og de voksne unge Damer lærte jeg snart a t holde
munter Kommers. Det kunde udarte til noget Pjatteri. Men
der var aldrig mere Anledning til a t blive saaret over frem
mede Husfællers grimme Ord om mine egne nærmeste.
Mens det saaledes lysnede for mig i Hjemmet, kom jeg
ogsaa bedre ud af det med de andre Drenge, som jeg mødtes
med paa Skolens neutrale Grund. — Og snart fik jeg et Par
virkelige Barndomsvenner iblandt dem. — Da Mantzius i
1870 byggede »Godthaab«, flyttede der nemlig en Familie ind
i hans tidligere Hus, som blev en sjælden god Forøgelse af
vor daglige Omgangskreds. Det var Fru
Henriette Scheller
og
hendes Børn.
Hendes afdøde Mand havde i tyve Aar været Præst i
Blovstrød, som kun ligger en halv Mil fra Birkerød, og der
havde altid været et venligt Forhold imellem de to Præste
familier og deres Børn. — Da Fru Scheller blev Enke i 1868,
flyttede hun til København, men to Aar efter kom hun til
Birkerød, hvor hun levede Resten af sit Liv. Det var vist
især for at faa sine to yngste Sønner i Skole hos Mantzius, at
hun gjorde denne Flytning.
Fru Scheller var en dannet og alvorlig Kvinde af en noget
tungsindig Natur. Hun hørte til Hostrups Venner og søgte tit