HolgerBegtrupsLevned

Vi fik ikke saa sjælden Besøg af hans Slægtninge fra Kø

benhavn. Hans Mor opholdt sig undertiden i Ugevis hos os,

og med hende fulgte blandt andre Sønnesønnen, Karl Mant-

zius, der omtrent var jævnaldrende med mig og blev min

gode Legekammerat. Flere Somre laa ogsaa Kristian Mant-

zius med sin ungdommelige Frue paa Landet i Birkerød. —

»Skuespilleren«, som vi kaldte ham, imponerede mig over

ordentlig, fordi vor egen »Mans« i hans Selskab forvandledes

til den lille Bror. Hans velbekendte, noget glubske Kunst

nervæsen iagttog jeg paa ærbødig Afstand. Men jeg lagde

ogsaa Mærke til hans sanddru, ægte menneskelige Hjertelag.

Han satte aabenbart Pris paa Far. Da han i 1858 skulde

have Bryllup med sin meget unge Kæreste, fik han Far til

at forrette Vielsen i Birkerød Kirke. Og jeg har senere hørt

ham udtale sin dybe Respekt for denne gamle Præstemand.

Der kom ogsaa andre af Mantzius’ københavnske Venner

i Besøg i Birkerød. Jeg nævner som Eksempel Literaten

F. L. Liebenberg, der var Lærefader for adskillige af Hoved

stadens yngre Skønaander. Ved Hostrup var han blevet

kendt med Mantzius’ Kreds. Han var en smuk gammel Mand

med snehvidt Haar og Skæg og mørke, levende Øjne. Et

Aarstid eller to slog han sig ned i vor By, hvor han logerede

hos Stationsforvalter Christensen, og da saae vi ham ofte i

Præstegaarden. Han gav Mor sin Udgave af Holbergs Ko

medier og gjorde os bekendt med flere spanske Digterværker.

Til Drengene, som han gerne indlod sig med, røbede han sin

Mangel paa Rettroenhed ved at kalde Historierne om Sam-

son og Jonas for Eventyr.

I 1866 fik Mantzius dannet en folkelig Foredragsforening.

Den holdt sine Møder i Krosalen, og han sørgede for gode

Talere fra den nationalliberale Kreds i København. Dær

hørte jeg f. Eks. C. W. Rimestad fortælle islandske Sagaer

paa en mesterlig Maade. Een af de mest yndede Talere ved

disse Møder og ved Grundlovsfesterne i Bidstrup Hegn var