87 / 182
84
for Resten min Onkel C. E. F. Reinhardt. Han var vor
Families Stolthed, der blev meget beundret af os Børn for
sine vittige Selskabstaler og sine smukke Festsange i Plougs
Stil. — Man vil forstaa, at der ad denne Vej aabnedes et
Indblik for mig i, hvad man dengang kaldte det højere Liv i
Hovedstaden. — Mantzius tog mig ogsaa nogle Gange med
til København, for at jeg kunde komme i Theatret. Jeg
mindes især med Glæde Hostrups »Mester og Lærling«, som
var et af de første Stykker, jeg saae, med Kristian Mantzius
som Redaktør Grønvold og Debutanten P. Jerndorff som
Aage. — Nogle Aar senere opmuntrede Mantzius os til selv
a t spille Komedie, og jeg har som purung haft den Ære at
spille »Professorens« Rolle i »Feriegæsterne« med C. Hostrup
og Kr. Mantzius som Tilskuere.
I 1868 skete der en stor Forandring i mine hjemlige For
hold. Da blev nemlig Mantzius gift og begyndte en Kost
skole for egen Regning udenfor Præstegaarden. — Hans
Hustru, Elisabeth Mollerup, var i 1866 kommet paa Besøg
sammen med sine to Søstre for at faa deres yngste Broder
Niels sat i Pension hos os. Han var en trettenaars Dreng, der
stod noget tilbage i Skolekundskaber og Læselyst, men var
ellers et sjælfuldt Menneske med udpræget Kunstsans og
med næsten kvindelig Evne til at hygge sig i et Familieliv. Vi
holdt alle meget af ham og ynkede ham, fordi Mantzius var
lovlig streng imod ham, naar han dummede sig i Timerne.
Han og hans Søskende var forældreløse, men havde saa
mange Penge i Arv, a t de kunde leve pænt af Renterne. Maa-
ske bidrog dette til, at Niels Mollerup, som ikke havde nogen
stærk Vilje, aldrig siden fik skab t sig nogen fast Levevej.
Han blev heller aldrig gift. Men han skal have det Lov, a t faa
har gjort saa meget som han for Hygge og kunstnerisk Smag