Previous Page  82 / 182 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 182 Next Page
Page Background

79

for opvakte danske Børn. — Hans Sans for et smukt Sprog

var uddannet ved a t høre det kongelige Theaters store

Kunstnere. Men hans gode Smag holdt ham fjernt fra al

theatralsk Deklamation. Han læste udmærket højt uden

alt Skaberi med Omhu for en god naturlig Udtale af Or­

dene.

Man vil let forstaa, a t han med disse Forudsætninger og

med sit medfødte Talent som Skolemand maatte blive en

udmærket Lærer i Dansk for Elever, der havde Anlæg for

den poetiske Side af Modersmaalet. Han læste højt for os af

Skønliteraturens Hovedværker og øvede os i det samme. Vi

lærte lange Digte og Scener af Skuespil udenad og fremsagde

dem for ham. For mange af Drengene var det til Plage. Men

for mig var det til stor Fornøjelse. Det blev, uden at nogen

tænkte derpaa, den første Forberedelse til min Gerning som

Højskolemand. Jeg kan sige med Vished, at det skyldes

Mantzius’ Undervisning, naar jeg som Taler altid har haft

særlig Lyst til at dvæle ved den klassiske danske Digtning

og gøre mig til Tolk for Tankerne deri.

Den allersidste Gang, jeg var sammen med ham før hans

Død i 1890, holdt jeg et Foredrag paa hans Skole, hvori jeg

blandt andet fremsagde et langt Stykke af en af Holbergs

Epistler. Da jeg bagefter sagde ham Farvel, trykkede han

min Haand fast og sagde: »Jeg har fornøjet mig over dit

Foredrag, Holger, men jeg maa især rose dig for den Maade,

du citerede Holberg!« Jeg maatte svare: »Ja, hvis jeg gjorde

det godt, saa veed De bedst, af hvem jeg har lært det!« —

Sjælden har jeg været saa stolt, som jeg blev ved dette Af­

skedsord af min gamle Lærer, og jeg har grumme tit tænkt

paa ham med Taknemlighed som min første og bedste Lærer

i Modersmaalet.

Den logiske og grammatiske Side af Undervisningen var

mindre Mantzius’ Sag end den sproglige og poetiske. Derfor

var det vel, at han saa let blev hidsig, naar Drengene klud