84 / 182
Som Romerspyd og Pile
Mod Mjølner i sin Drift,
Saa er latinske Stile
Mod Islands Sagaskrift!
Men hertil kom saa den livlige Fortælling af Enkelthederne
i Oldtidens og Middelalderens Historie, hvorved Mantzius
gjorde Brug af N. J . Jensens ypperlige Folkeboger. — Især
fandt jeg de Beretninger om Oldtidsfolkene, der skyldes
Herodot, meget morsommere end alle opdigtede Eventyr. —
Da jeg senere, som voksen, læste disse Stykker i Herodots
eget Værk, maatte jeg forundre mig over, at det, som »kritisk«
bedømt udgør en Samling af tvivlsomme Anekdoter, havde
aabnet en hel Verden for min barnlige Fantasi, og jeg har
altid maattet beklage dem, der først i en voksen Alder kom
mer til »de historiske Kilder«, som da tit tørrer ind til det
bare Sand.
Saaledes blev jeg meget tidlig ført ind i Grundtvigs hi-
storisk-poetiske Betragtning af Menneskelivet. Og den maa
svare mærkelig til min sjælelige Natur, siden jeg saa glad til
egnede mig den og kunde fastholde den uanfægtet overfor den
mere materialistiske Opfattelse af Historien, der mødte mig
paa min senere Skolevej.’— Jeg mener ogsaa, at det inde
stængte i min Sjæls daværende Tilstand fik en god Udløsning
i det Aandsliv, som jeg begyndte at faa mine Øjne op for.
Paa dette Omraade fik jeg fra nu af Grundtvig til min aan-
delige Fører, og det kan jeg takke Mantzius for, skønt jeg,
rent ud sagt tror, at jeg allerede som Dreng var en mere
ægte Grundtvigianer, end han nogensinde havde været. Hans
Aandsliv var nemlig langt stærkere præget af Æstetiken
end af Religionen.
Om »det historisk-poetiske« tør jeg ikke udbrede mig vi
dere paa dette Sted. Jeg vil kun bemærke, at det, som Nav
net antyder, er et Mellemrige mellem den tørre Virkelighed,
som den historiske Videnskab stræber at oplyse, og den rene
Holger Begtrups Levned.
6