HolgerBegtrupsLevned

i de Hjem, han knyttede sig til. Hvor det gjaldt om at op-

spørge smukke gamle Møbler og Billeder til sine Venner, viste

han mærkelige Glimt af den Energi, han ellers savnede, og

vi er ikke saa faa yngre Familier, der maa tænke med Tak

paa, hvad han derigennem udrettede til vore Hjems Ud

smykning.

Niels Mollerup blev straks gode Venner med mine Sø

skende, men han sværmede ikke for Mantzius. Derimod maa

hans ældre Søster have haft en anden Mening om denne

Mand, siden hun Aaret efter forlovede sig med ham. Det

var paa samme Tid, som min ældste Søster blev forlovet med

Landinspektør Janus Lind, der var en Præstesøn fra Hvid

bjerg paa Tyholm. Ham kendte jeg ikke, og jeg kan huske,

at jeg i første Øjeblik troede, at det var Mantzius og Chri

stine, der var blevet forlovede med hinanden.

I Foraaret 1868 holdt Mantzius Bryllup og fik ved sin

Hustrus Medgift Midler til at oprette en lille Kostskole med

6 Pensionærer og 12 skolesøgende Disciple i en Villa, der laa

ved Jernbanelinjen sydøst for Præstegaarden. Til Medlærer

antog han en frisk ung Jellingseminarist ved Navn Anders

Thyssen fra Fanø. — Denne Kostskole trivedes saa godt, at

Mantzius to Aar derefter kunde købe sig et Hus med en god

Frugthave i den vestlige Side af Birkerød By. Og her voksede

hans Skole, som han kaldte »Godthaab«, med ny Tilbyg

ninger, som i et Dominospil, indtil den naaede sit Ry som en

af Landets største og mest ansete private Opdragelses

anstalter.

Selvfølgelig blev jeg en af denne Skoles første Elever. —

Undervisningen fortsattes paa samme Maade, som den

havde været hjemme. Men det var en vigtig og glædelig For

andring for mig, at jeg nu blev skilt ved Bord og Seng fra

den Drengeflok, som tit havde øvet Tryk paa min hjemlige

Tilværelse.

Kun et Par Aar beholdt vi to Drenge i Kost. Men samtidig