HolgerBegtrupsLevned

rede i Grammatiken. Det viste sig særlig i Tysktimerne, der i

det hele ikke var synderlig behagelige.

Derimod var Historien, ved Siden af Dansken, et herligt

Fag i Mantzius’ Skole. I dette Fag viste han sig som Grundt

vigs Discipel og fulgte temmelig nøje den Anvisning, som

Grundtvig har givet i Fortalen til sine »Krønnike-Rim«. —

Vi blev sat godt ind i Kortet over Landene omkring Middel

havet, som var den gamle Histories Skueplads. Vi maatte

lære den »Historiske Børnelærdom« udenad. Det gav et for

trinligt Grundlag for Forstaaelsen af »Menneskeslægtens

Levnedsløb« i dens store Sammenhæng. Oversigten styrkedes

ved den grafiske Fremstilling paa »Tidens Strøm«, der hang

paa Væggen. Og samtidig blev vore Forestillinger levende-

gjorte ved Krønnikerimene, hvoraf vi ogsaa lærte nogle

udenad.

Paa mig gjorde det særlig Indtryk, naar det hed i Rimet

om »Ebræer, Græker og Romere«:

Der sidder i

Nord

dog en lille Pog

Og staver med

Saga

i Billedbog.

Naar

han

bliver voksen i Tid og Rum

Og danser med Havfru paa Havets Skum,

Da ser han paa andet end Kinden rød,

Hvad Forskellen er mellem Liv og Død,

Og vælger ej Døden, om nok saa smuk,

Men smiler ad alle de Dødes Muk,

Og lever paa

Græsk,

saa godt han kan,

Med Øjet paa »det forjættede Land«,

Og bruger kun

romerske

Kneb og Spyd

Mod Spøgelser, Trolde og al Udyd!

Sammen med Holger-Danske-Sangen: »I alle de Riger og

Lande« gav dette Rim mig den første bevidste Forestilling

om min aandelige Fremtidsbane.

Jeg fandt ogsaa Indledningsdigtet om »Paradiset« dejligt

og frydede mig i min Begejstring for det gamle Norden over

Verset: