156 / 358
K J Ø B E N H A V N
¡S) X
»Sølvpapir« (Staniol) med fin Etikette uden paa, naar den høflig overrækkes den
unge
Petit-maître
for hans Fem-Øre!
Denne Udvikling falder sammen med
Brødrene Cloëttas
Livsgerning herhjemme,
og disse Mænd ha r deres store Andel deri. Just ved forrige Aarhundredes Midte, i
det »mærkværdige« Aar, 1848, kom Bernhard hertil, et Par Aar senere Christoph
og Nuttin.
De kom fra Schweiz,
Isjomfruens
Gletscher-Land, med de stejle Klippevægge,
de pudrede Bjergtoppe, de blændende Snemarker og de dybe blaagrønne Søer,
AFDELING AF KONFEKT-FABRIKEN
Gemsernes og Alperosernes Land — »hvis Flag som Danskens har det hvide Kors
i den røde Dug«. Mon det er derfor, der har været en hemmelig Sympathi hos saa
Mange dernede i det lille Bjergland for det lille Sletteland deroppe mod Nord? Nok
er det, naar den frisindede Dansker i hin Tid, den fri Forfatnings Morgengry, skulde
beværtes godt, maatte en Schweizer, en Italiener-Type fra den lille Fristat, staa bag
Disken og sørge for Serveringen.
Christoph Cloétta kom til sin Landsmand, den gamle Gianelli paa Kongens
Nytorv, men skabte selv hurtig sit eget »Schweizer-Conditori«, saa i »Dyvekes Gaard«,
saa i Skindergade, hvor han aabnede den første store Billard-Salon. Men det var
dog ikke Beværter, han følte Kaldet til — han vilde være den virkelig
fine Con-