161 / 358
DE D A N S K E CON S E R V E S F A B R I K E R
OSCAR BEAUVAIS
FABRIKENS NUVÆRENDE DIREKTØR
hertil i en eller anden Stormands Tjeneste og senere
havde slaaet sig til Ro og var hievne Borgere i Byen.
Jævne og gammeldags Folk søgte vel helst til de
hjemlige Gryder, og Jean de F rance’s Tjener fin
der, at man spiser baade bedre og billigere hos Me
ster Jakob end hos den franske Sieur Peche, men
Jean de France selv og med ham sikkert de tleste
af Byens Levemænd var af den Mening, at de
ufejlbarlig maatte »svælte« ihjel, hvis der ingen fran
søske Kokke var i Staden.
Det var saaledes ikke nogen ny Vej, som Mr.
Beauvais slog ind paa, da han i 1846 forlod det
skønne Frankrig og tog Ophold i Kjøbenhavn
som
chef de cuisine
, men det nye var, at hans
driftige og energiske Søn, Jean Desiré Beauvais,
tog fat paa en Specialitet inden for sin Kunst:
den hermetiske Henkogning eller Konservering af Spisevarer.
Familien Beauvais havde i tidligere Tider hverken behøvet at koge for sig selv
eller for andre, men havde kunnet lade koge for sig. Den staar indført mellem
Frankrigs adelige Slægter, og dens Forfædre havde beklædt Embedet som
maitre de
chasseur
ved det franske Hof. Men Tiderne havde forandret sig, og som praktiske
og virksomme Folk havde de taget fat og ved deres Hænders Arbejde erhvervet sig
det Udkomme, de før havde haft ved Adelskab og Privilegier.
Jean Desiré Beauvais, der var født i Paris, var 17 Aar gammel, da Krigen ud
brød 1848. Han
meldte sig til
Tjeneste om
Bord i en Or
logsmand og
gjorde Krigen
med som Me
sterkok i forskel
lige Skibe. Det
gamle Ord, at
uden Mad og
Drikke duer
Helten ikke, har
til alle Tider
haft sin Gyldig
hed, men der er
Grund til at an
tage, at den unge,
livlige og elsk
værdige Fransk
mand har for-
staaet at gøre
f a b r i k e n
i
v a n g e o e