160 / 358
DE DANSKE CONSERVESFABRIKER
N
a a r
man en Gang imellem faar en Rejsebeskrivelse af en eller anden Udlænding
særlig enFranskmand i Hænde og læser
0111
hansOplevelser og Hændelser i
Danmark, vilman stadig, ved Siden afhyppige Udtalelser om Landets Velstand og
Skønhed, Befolkningens Venlighed og Kvindernes klare Lød og smukke Øjne, finde
Udbrud af en med Rædsel blandet Forbavselse over det danske Køkken. Om end
ikke den franske Konge Henrik IV.s Forhaabninger er gaaet fuldstændig i Opfyl
delse, naar han ønskede sine kære Undersaatter det saa godt, at ingen fransk Bonde
volutionen søgte en
Mængde Bærere af de
fornemste franske Adels
navne, som under det
store Opgør var bievne
nødt til at forlade deres
Fædreland og nedarvede
Godser, at opholde Livet
ude omkring i Evropa
som Lærere i deres end
nu alt beherskende Mo-
dersmaal eller i Dans og
Vaabenbrug. Tidligere —
omkring Midten af det
XVII. Aarhundrede —
var de særlig dragne ud
som Haandværkere eller som Mestre i den ædle Kogekunst. Under Frederik III.
tinder vi i Kjøbenhavn og paa Steder, hvor Udlændinge paa Grund af Datidens Rej
seforbindelser særlig færdedes, at Franskmænd har slaaet sig ned som Kroholdere
eller Beværtere for at tilfredsstille de Fremmedes mere forvænte Ganer. »Den fran
ske Skrædder« i Korsør trak omkring 1680 alle Adelsfolk og velfornemme Borgere til
sit Hus, medens den store Flok af Rejsende tog til Takke med den tilvante Kost i
Færgegaarden. Og i Rungsted Kro, hvor de kongelige Herskaber altid plejede at
hede paa deres stadige Rejser mellem Kjøbenhavn og de nordsjællandske Slotte, var
der ligeledes under Frederik III. og senere et fransk Ægtepar som Krofolk.
Hele det XVIII. Aarhundrede igennem var saa godt som alle de mere bekendte
Restauranter i Kjøbenhavn i Hænderne paa franske Kokke, der. som oftest var komne
maatte savne en Høne i
Gryden til sin Søn
dagsmiddag, turde Øn
sket alene dog være et
Udtryk for den franske
Nations kulinariske
Standpunkt. I den Ret
ning stod Franskmæn-
dene højt over de nordi
ske Nationer.
Allerede tidligt har
driftige Franskmænd
gjort sig denne Overle
genhed, som de saa at
sige var opdragne med,
frugtbringende. Efter Re-
JEAN DESIRE BEAUVAIS
FABRIKENS STIFTER