123 / 494
112
af udartet Katholicisme, der slet ikke hører til Jesu
Religion« — ligesom han ogsaa ønsker Ordene ved
Brødets og Vinens Uddeling udeladte eller i alt Fald
ændrede — »hvorfor kan ikke Sakramentet uddeles
tavs, efter at Indstiftelsens Ord ere læste, saaledes som
Skik var i den ældre danske protestantiske Kirke ?
Eller, hvis Ord skulle bruges, var det vel Kætteri at
ligne de Reformerte, hvis Formel: »det betyder« dog
i Sandhed betyder langt mere end vor. Eller, om vi
ingen af Delene ville, hvad hindrer os da fra at sige
med Paulus: »Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er
Kristi Blods Samfund, det Brød, som vi bryde, er
Kristi Legems Samfund« • vilde Paulus have talt saa
ledes, dersom han havde troet som de, der forfattede
vor Konfession, at Kristi Legeme i, med og under Brødet
annammes i Munden og — vi gyse ved Tanken —
knuses imellem Tænderne«.1)
Kollekter, Bønner og Salmer kunne visselig behøve
Forbedring, fordi en Del af dem mangle det glødende,
fulde, poetiske Liv, der burde udtale sig igjennem dem.
Men en saadan Forbedring er ikke saa let at faa til
vejebragt, thi den kan kun gjøres af »den store Digter,
der véd at forherlige Poesiens Flamme ved Religionens
1) K a ra k teristisk nok h a r h v erk en M aanedsskriftets U d g iv er, der ellers
ik k e sp arer h v erk en paa a n erk jen d en d e eller k ritise re n d e B e
m æ rk n in g er u n d e r T exten, eller P . E . M u ller i sin udførlige
A n m eld else i „L æ rd e E fte rre tn in g e r“ et eneste O rd at sige i A n
led n in g af d enne U dtalelse. D et varede ik k e læ nge, før G rundtvig
selv var paa d et ren e m ed, at Ø nsk et om S yn dsforlad elsen s A f
skaffelse ved Skriftem aalet var „en u re t L em p n in g efter T id sa ld e re n “
og Ø n sket om F o ran d rin g af O rd en e ved N adv eren s U d d elin g
„et af de flere B eviser paa, at h an ej end n u den G ang m ed
P au lu s h avde taget al T a n k e til F an ge u n d e r K ris ti L y d ig h ed “ .
N y este S k ild eri a f K jø b en h av n , 13de A v g u st 18 11.