129 / 494
1 18
Danmarks Navn skrevet med halv udslettet Skrift.
Han vilde tale, men kun en utydelig jamrende Lyd
kom over de sitrende Læber. Den ædle ved hans
Side staar rede til at styrke ham med sit Blod, men
han ryster med truende Alvor de hvide Lokker ;■tvende
af Følget træde frem, skjule Spydsodden i det blottede
Bryst og læske Oldingen med deres varme Hjærte-
blod. Da viger Skaren forfærdet tilbage, men den
gamle rejser sig kæmpestærk og taler:
Saa stod jeg gjennem S ek lers A a r
i M anddom s fuld e S ty rk e.
K ra ft var m in Søn, B lu fæ rd igh ed
m in fagre, rene D atter.
Han skildrer, hvorledes Bølgen bar hans Navn,,
og Fejghed skjalv i stolte Marmorsale, hvorlunde Bret-
land, der nu troner som Havets Dronning, har hvilet
ved hans Fod spændt i Jærn. Han skildrer, hvorledes
han slumrede ind, hans Navn forglemtes, og kaade
Dværge kravlede op paa hans Ryg, men da han
vaagnede og kaldte paa sine Sønner, tæmmede de de
kaade Dværge. Men nu —
J e g raab er m ine S ø n n er frem .
A k , faa er de, som h ø re,
i B lø d h eds F av n og L ystens S kjød
de slum ren d e sig væ lte.
Se! tom m e H e rre n s T em p ler staa,
og Støvet ej vil knæ le
i S tøvet n e d for S tøvets G ud
at angre sine Synder.
A k ! m ine B ø rn d et er, som saa
foragte H im len s K o n g e,
som se m ig syg og springe dog
m ed L y st i G jøglerham m en.