152 / 494
i
4
i
tinget, som han udtrykker det i Digtet »Tilbagesyn
paa Kjøbenhavn« (1808):
A xelstad, raaatte jeg da
leve i dig til m in D ød,
k n y ttet til O ldtidens Liv,
frem m ed for N u tid en s D ød.
Og det var betydelige Arbejder, han var optagen af.
Han havde i Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord
stillet et nyt Hefte indeholdende tvende Sagaer »om
Odins Komme til Norden« og »om Sværdet Tirfing«
i Udsigtx). Han arbejdede paa sin digteriske Skild
ring af Volsunger og Gjukunger, der saa længe havde
gjæret i ham, og han meddelte i Januar 1810 et Stykke
af det andet Kvad om Helge Hundingsbane som Prøve
paa en Oversættelse af Edda, paa hvilken han indbød
til Subskription.2).
Kort sagt, han havde Hænderne
fulde af Arbejde og omgikkes med store Planer, hvis
Virkeliggjørelse næsten uundgaaelig krævede, at han
blev i Hovedstaden, da hans Livsbane blev fuld
stændig forandret.
Hans nu sexoghalvfjerdsindstyveaarige Fader
trængte haardt til en Medhjælper, men den gamle or-
thodoxe Præst kunde ingen faa efter sit Sind; alle de,
der tilbød sig, var Rationalister. Saa gik det op for
Sønnen, at han maatte »skamme sig ved, at hans
x) D et udkom ik k e , m en begge S ty k k er blev sk rev n e; „Svæ rdet
T irfing“ blev try k t i „ Id u n n a “ 1811, „O dins K o m m e“ kom først
frem i „P o etisk e S k rifter“ I, 1880.
2) D en frem kaldte et i overlegen S kolem estertone ho ld t A n g reb af
R ask , d er bl. a. p o lem iserer im od G rundtvigs „alt for opskruede,
tvungne, u n atu rlig e og til D els uforstaaelige Stil, fuld af Island-
ismer, Soløcism er og G erm anism er“, u den B lik for dens til Trods
for al S æ rhed u m isk jen delig e S k jø n h ed og O prindelighed.