147 / 494
1 3 6
Hindringer, lukke Øjet for alle Hensyn. Jeg gjorde
det, og nys aabnede jeg min Bane ved at fremstille
det vældige As a l i v s Omrids. Ej var mit Maal at
hidlokke Mængdens Øjne eller kildre dens Øren ved
kjælne Toner, men at vække den indre Sans, hvor
den fandtes, og henpege paa gamle Nordens Storhed«.
Tanken om en digterisk Behandling af Æmner fra
Nordens Oldtid som den, han her lover Offentlig
heden, var alt vaagnet hos ham et Par Aar tidligere.
Det var Volsungsagnet, der skulde afgive Stoffet til
hans Sang »om Aser og Asernes Slægt, om Hels den
snedige Fader«. »Var jeg stolt nok«, skriver han i en
Dagbogsoptegnelse den 30te Decbr. 1806 !), »til at tro,
jeg kunde værdig behandle denne tragiske Digtning lige
fra Volsungs Undfangelse til Brynhilds Baal, vilde jeg
bryde alle Baand, ile til Hovedstaden, læse Volsunga
og Sangene om Sigurd og Brynhild i den utrykte E dd a ;
thi besad jeg da Kraft til at udføre Digtet saaledes,
som det hele dunkelt svæver for min PMntasi, da skulde
Nutids Norden skjælve ved Synet af Oldtidens. Men
da det er mere end rimeligt, jeg vilde fortvivle under
Arbejdet, vil jeg ej gjøre noget Skridt, jeg siden maatte
angre«. Ideen om en digterisk Behandling af »Asernes
Kamp med Jætter som Norners Værk« paa Grundlag
af det heroiske Sagn dukker imidlertid atter og atter
op hos ham, og det synes rimeligt, at de her hen
hørende Optrin allerede i 1809 eller maaske endnu før
har formet sig for ham. De har imidlertid i saa Fald
ikke tilfredsstillet ham, thi de historiske »Optrin af
Kæmpelivets Undergang i Nord« kom først, de heroiske
') Se S. G rundtvigs F o rtale til G rundtvigs poetiske S k rifter II.