NFSGrundtvigsLivOgGjerning

134

Fuldstændig misfornøjet med Mythologien som i det

hele med alt, hvad Grundtvig hidtil havde skrevet, var

»den utrættelige Mand«, Historikeren Dr. Gustav Lud

vig Baden, som lige strax kom til det Resultat, at det

var en ukristelig Bog, der satte Asalæren over Kri

stendommen, og senere (1815) i sit »Dansk-Norsk histo

risk Bibliothek« betegnede Mythologien »med det mere,

denne Forfatter har skrevet om Edda«, som »brugeligt

for dem, der kunne og ville følge Hr. Grundtvig i hans

Sværmerier. Oldgranskeren, der studerer Edda ikke

som Næring for en sværmende Indbildningskraft, men

for at samle grundige og nyttige antikvariske Kund

skaber, gavne disse grundtvigske Sværmerier intet. Se

mere af disse Produkter i Minerva 1806 og 1807«.

At det ikke har skortet Grundtvig paa Anerkjen-

delse for hans Mythologi fra mange, hvis Dom var værd

at sætte Pris paa, er doguden for al Tvivl; selv fra Ud

landet blev en saadan ham til Del. Friedrich Schlegel

oversatte Stykker af Bogen i »Deutsches Museum« 1811

og 1812 med »umanerlig Berømmelse« og skrev et

smigrende Brev til ham med Opfordring til at skrive

om Norden i det nævnte Tidsskrift. En svensk Over

sættelse udkom 1818 (2det Oplag 1839), og Geijer ud

talte sig varmt anerkjendende om den.

Samme Aar, som Mythologien udkom, udsendte

Grundtvig en »Indbydelse til gamle Nordens Venner«

med det anførte Vers af Tilegnelsesdigtet til Pram,

J e g ofrer m it L iv og m in K ra ft til at rejse

paa H ed en o ld s G ravhøj en talen d e S ten o. s. v.,

som Motto paa Titelbladet. Han forkynder det her

som sin Hensigt »i en fortløbende Række at fremstille