176 / 494
PRÆ STEAAR I UDBY OG VENTETID I KJØBENHAVN.
l
8
l I—
1 8 2 1
.
IV.
O pholdet i U dby blev ikke af lang Varighed, thi
den
5
te Januar
1 8 1 3
døde den gamle Johan Grundtvig,
og da Sønnen ikke, som han ønskede, opnaaede at
blive hans E fterm and, vendte han samme E fteraar til
bage til K jøbenhavn. D et Par Aar, han var der, blev
imidlertid i flere H enseender af stor Betydning for ham,
og han vendte tilbage fra sin Præstegjerning i Barn
domshjemmet sty rk et og udrustet til sin Kamp for at
føre det L ivssyn, han havde vundet, ud i vide Kredse.
D et kjendtes snart i Udby, at gamle Grundtvig — ,
der i d et Brev, hvormed han ledsagede sin Ansøgning,
i Erkjendelse af sin Affældighed havde sagt: »Saltet er
godt, saa længe det er brugeligt, men m ister det sin
K raft, hvad duer d et da til?« — havde faaet en kraf
tig Medhjælp ,i Sønnen. »Hvor var han ikke nidkjær
i Skolerne, hvor d et stod saa ringe til, at han maatte
læse baade med Læ rer og Børn, og nidkjær i sin F o r
kyndelse, saa K irkerne fyldtes med Folk fra nær og