257 / 494
2 4 6
Nytte deraf som af en ordentlig Løgn, cujus contrarium
verum est«. Imod de moderne Filosofer erklærer han:
»at filosofere uden Tro er det samme som at ville se
uden Øjne, og at ville begribe sin Tro er det samme
som at ville udrive sine Øjne for at gjennemskue dem«;
»Hjærtet og ikke Hovedet er Livets Kilde«, og »Hi
storien og ej, hvad man kalder Naturen, leder til den
sande Vidskab«. »Fornuften«, hedder det i Afhandlin
gen om »Aabenbaring, Kunst og Vidskab«, »har at
træde ydmyg og beskeden tilbage paa sin rette Post i
Samvittigheden, og forrette ærlig sit Arbejde som Tanke-
samler i Hjærtet«, og i »Om Kirke, Stat og Skole«
gjøres »den sande Stat« til »en Skabning af den sande
Kirke«, ligesom det hævdes, at »Skolen maa gaa i den
sande Kirkes Ledebaand«. Vigtige Bidrag til Belys
ning af Grundtvigs Udviklingsgang i det hele og særlig
af hans Stilling til det nordiske Oltidsstudium, som han
nu igjen havde taget op med stor Iver, giver Afhand
lingen »Et Par Ord om Oldgranskning«. »Nordens Old-
granskning«, siger han, »var, hvad jeg en Gang agtede
saa godt som udelukkende at opofre min Kraft og mine
Dage; siden kom der en Tid, da jeg troede aldrig mer
at skulle befatte mig dermed, og atter staar den for
mig som en Syssel, jeg vel ingenlunde agter at binde
mig til eller tabe mig i, men dog at sætte i nøjeste
Forbindelse med min hele Virksomhed.
Vil nogen
mene heri at finde Bevis paa Vankelmod og Vilderede,
da skal det være ham saa meget mere uforment, som
jeg selv til Dels finder deri noget lignende, finder det
aldeles klart, at jeg i Førstningen ej selv vidste, hvad
jeg vilde, og at jeg, siden det blev mig klart, kun efter-