411 / 494
4 0 0
forberede og konfirmere sine to ældste Sønner. Han
var bleven Præst i Vartov. -Vi ville ogsaa her lade
Grundtvig selv fortælle.
»Frederik den sjette lod mig hemmelig vide, at
naar jeg vilde søge Vartov, skulde jeg nok faa det.
Paa Vartov havde jeg nu længe haft Øje som den
eneste K rog i Statskirken, hvor jeg som kristelig oplyst
Præst kunde udholde Stillingen, saa længe det skulde
være, fordi jeg dér ikke lettelig kunde finde mig tvun
gen til noget, der stred mod min Samvittighed og
havde dog Lejlighed til at udøve Præsteembedet i hele
dets Omfang og fremfor alt til at konfirmere alle de
kristelige Forældres Børn, som ønskede d e t; men jeg vilde
dog ikke søge det blot paa hemmelige Efterretninger,
som jeg var gammel nok til at vide er sjælden ganske
paalidelige. Jeg gik derfor selv op til Kongen og mødte
i Forgemakket min Formand baade i Præstø og Vartov,
som var oppe at takke for god Befordring og fortalte
mig, da han kom ud, at Kongen til hans store For
undring havde spurgt ham, om han troede, Grundtvig,
hvis han blev Præst ved Vartov, vilde forstyrre Kirke
freden. Da jeg nu fik Kongen i Tale, sagde jeg ham
strax, at jeg havde i Sinde at søge Vartov-Kaldet, men
kun naar Majestæten vilde give mig Haab om at faa
det. »Jeg giver aldrig noget Haab«, var Kongenskorte
Svar, men da saa jeg gjentog: »Ja, saa søger jeg det
bestemt ikke heller, thi jeg er nu for gammel til at
holdes for Nar i Kancelliet«, da svarede Kongen meget
venlig: »Ja, saa kan De jo give m ig Deres Ansøgning«,
og dertil erklærede jeg mig villig. Jeg afleverede nu
kort efter min Ansøgning i Forgemakket, og skjønt •