![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0406.jpg)
395
Bog, i hvilken de Anskuelser, som den Gang kun
spirede i ham, træde os fuldt udfoldede i Møde, modi
ficerede af det Lys, som i de fire og tyve Aar, der
var forløbne 'siden da, fra saa mange Sider var faldet i
hans Sjæl. Denne Fremstilling og poetiske Tydning
af de nordiske Myther, som tillige paa mange Punkter
storslaaet og aandfuldt belyser, hvorledes Folket under
sit senere Levnedsløb snart har fjærnet sig fra, snart
atter nærmet sig til den »Nordens Kæmpeaand«, for
hvilken de ere Udtryk, efterfulgtes allerede Aaret efter
af hans Haandbog i Oldtidens Historie, der udgjorde
første Del af den store »Haandbog i Verdenshistorien,
et Forsøg«, som udkom i tre B in d 1). Dette mærkelige
Værk betegnes som udarbejdet »efter de bedste K il
der«, og der er i Virkeligheden nedlagt en umaadelig
Lærdom deri, men Hovedsagen er dog her som i
Mythologien det ejendommelige, med stor Klarhed og
Konsekvens gjennemførte Syn paa »Tidernes Sammen
hæng og Kristus i deres Middelpunkt« ; det er i Virke
ligheden mere en i høj Grad subjektiv Historiens Filo
sofi end en objektiv historisk Fremstilling, og helt
igjennem er den præget af en Poesi, der jævnlig som
ved Lynglimt stiller det, han skildrer, i den skarpeste
Belysning, saa det paatrænger sig Læserens P'antasi
med næsten uimodstaaelig Magt, ligesom ogsaa det
ejendommelige Lune, der er over den saa vel som
over Mythologien fra først til sidst, gjør dem til to højst
underholdende Bøger.
■*) H aandbog i M iddelalderens H isto rie 1836, H aandbog i Nytaars-
tidens H istorie 1843.