404 / 494
393
os bort fra Afgrunden, og da en falsk Oplysning kun
kan fordrives af den sande, beflitte os af alle Kræfter
paa en saadan. Det gjælder da om at gjøre et Kæmpe
skridt op af Graven og om Brydningen af en ny Bane
til Borgen paa Glarbjærget eller til Klarhedens Land.
Det første Skridt eller Overgangen fra Døden til Livet
er nu vist nok uden al Sammenligning det vigtigste,
og det er Indsættelsen af »Munden og Modersmaalet«
i sine utabelige Rettigheder, som »Pennen og Latinen«
umulig kan gjøre dem stridige et Øjeblik længere, end
vi vil holde den »Pagt med Døden og det Forbund med
Helvede«, vi i Søvne lod os narre til at gjøre; og saa
snart vi faa en folkelig Højskole, hvor Folkelivet og
Fædrenelandet, med deres Tarv og Trang, bliver den
store Opgave, der skal løses paa Modersmaalet, og
hvor Pennen kun bruges til at trælle for Munden, da
er den overhængende Dødsfare afvendt, og vi kan
tage os Pusterum til rolig at overveje, hvilke »levende
Raad« der gives til en højere og mere omfattende Op
lysning . . . En videnskabelig Højskole eller et Uni
versitet efter nordiske Grundsætninger, hvor hele
Menneskelivet og hele Menneskenaturen, som de er
eller kan vorde os bekjendte, er den store fælles Op
gave, maa nu nødvendig være det rette Middel til
Øjemedet«.
Samtidig med, at Grundtvig saaledes med Pen og
Mund arbejdede paa et føre sine store Livstanker paa
det kirkelige og folkelige Omraade ud i Livet og i saa
Henseende udfoldede en Virksomhed, man skulde synes
maatte være nok til fuldt ud at lægge Beslag paa et
Menneskes Tid og Kræfter, fordybede han sig saaledes